Ole Ahlberg på Nordfyn

Ole Ahlberg på Otterup Geværfabrik - retrospektiv udstilling

Foto: Ole Ahlberg
Attraktioner
Gallerier
Adresse

Fabriksvej 5

5450 Otterup

Kontakt

E-mail:info@neet.dk

Telefon:63882030

UDSTILLINGEN ER DESVÆRRE AFSLUTTET.

Enestående kunstværker i Geværfabrikken i Otterup

Den unikke udstilling viste mere end 100 af danske Ole Ahlbergs malerier i Geværfabrikken i Otterup. Ole Ahlberg er berømt i både Danmark og udlandet, hvor han nyder voksende international anerkendelse for sine oliemalerier og kunsttryk. 3. januar 2019 fyldte Ole Ahlberg 70 år. I den anledning kunne I nyde den store udstilling med hans værker.

Ole Ahlberg anvender Tintin-figurerne i sine malerier, hvor tegneseriens dydsmønster Tintin tit er i selskab med delvist eller helt afklædte damer på en måde, der ofte er pikant, fræk og forførende, men aldrig over stregen. Ahlbergs værker udstilles mange steder rundt i Europa og udstilles også på de bedste gallerier i bl.a. Miami og New York og nu altså også i Otterup.

Se Ole Ahlbergs værker nu! Udstillingen er afsluttet, men nu kan du se hans værker på Galerie Wolfsen her!

Otterup Geværfabrik - en imponerende industribygning

Udstillingen er arrangeret i samarbejde mellem Nordfyns Erhverv og Turisme og Galerie Wolfsen. Med kunstneren boende i København og Galerie Wolfsen placeret i Aalborg er Fyn og Otterup dejligt centralt placeret i landet, og med de spændende lokaliteter i Geværfabrikken venter der gæsterne en unik oplevelse. Geværfabrikken bærer, ligesom Ole Ahlberg, på en rigtig spændende historie. Tilbage i tiden efter 1. verdenskrig etableres geværfabrikken og gennem 1900-tallet blev Otterup-geværet kendt verden rundt for sin kvalitet og præcision. Geværet skød flere olympiske medaljer til Danmark og et gevær fra Otterup var kendt for sit helt unikke håndarbejde.

Ole Ahlberg er også kendt for sit enestående arbejde med malerierne, og hans kunstværker præsenterer sig godt i den fascinerende industribygning.

 

Åbningstider

Udstilling 17. maj-18. august 2019

Onsdag-søndag kl. 11-16

Adresse

Fabriksvej 5

5450 Otterup

Facilities

Maleri

Relaterede produkter

Opdateret af: