©  Foto:

LABØLLEGAARD Gårdbutik

Labøllegård er en biodynamisk gård, hvor dyrene nyder tilværelsen. Besøg gårdbutikken, klap en ko eller book en rundvisning på gården!

Økologisk og Biodynamisk

Sund jord-sunde planter-sunde dyr-sundt kød

Labøllegaard er en lille ejendom, hvor der går Skotsk Højlandskvæg og græsser hele året rundt ved hjælp af holistic afgræsning. Her går man meget op i opbygning af jorden, et lukket økosystem hvor de anvender det, der findes på ejendommen, blandt andet laver de trækul af nedfaldne grene fra de mange naturlige hegn, de har.

Dyrevelfærd

Dyrevelfærd er i fokus, derfor er Labøllegaard også godkendt af DYRENES BESKYTTELSE. Kalvene går ved deres mor de første 8 måneder og nyder hendes dejlige mælk. Alle dyr har adgang til stald eller læskur og har altid mulighed for skygge og tørre liggepladser.

Den sunde mad

Kvæget er 100% græsfodrede, dermed opnås i gode aminosyrer og omega-3 fedtsyre. Når det er slagtetid, skydes de på marken og undgår dermed stress, køres til slagter og krogmodnes i 23 dage, vakuumpakkes og fryses straks.

Gården har også holistiske, biodynamiske, græsfodrede høns, som bor i mobilhønsehus og følger køerne rundt på marken. De leverer æg i allerhøjeste kvalitet.

Gårdbutikken

I gårdbutikken kan du købe mange spændende udskæringer og flere gluten-og laktosefri produkter fra dyrene. I er altid velkomne til at besøge Labøllegaard og få en gåtur ved dyrene.

Butikken er åben: Torsdag kl. 16-18 eller efter aftale, ring tlf. 2424 0084

Book en rundvisning

En guidet tur består af rundvisning på den biodynamiske gård og i den smukke natur. Bondekonen  fortæller om stedet, hvordan de passer og plejer dyrene og ikke mindst jorden, hvilket har betydet at de er klimaløser, altså kvæg behøver ikke være en klimabelastning. Vi følger stierne og kommer tæt på dyrene, klapper en ko eller en kalv og siger goddag til græshønsene på marken.

Pris: 75,- per person, børn under 3 år gratis. Du kan bestille kaffe eller økologisk æblejuice og hjemmebagt kage med for 50,- per person.

Hvornår: Er du interesseret i en rundvisning, så klik her og book din tur eller kontakt Labøllegaard og aftal nærmere på booking@laboellegaard.dk