Gå til indhold
©  Foto:

Har du set blæret tang eller fanget en hestereje?

Udforsk livet under vandet ved Gyldensteen Strand - det bliver en sjov og sej tur for alle børn torsdage fra 13. juli til 3. august!

Vær med til at udforske livet under vandet ved kysten ved Gyldensteen Strand, når vi finder vandkikkerter og fiskenet fra grejbanken!

Sammen med naturguide Linda fisker vi og prøver at fange så mange forskellige arter som muligt - og bagefter undersøger vi vores fangst og ser hvilke arter vi har fanget. Naturguiden fortæller om de forskellige arter, der bor her ved kysten, og vi taler om alle de sjove dyr og planter vi har fundet. Hvorfor løber en krabbe sidelæns, og kan tang være blæret? Naturguiden kan svare på alle spørgsmål, så du lærer mere om naturen.

OBS: Billetterne er kun for børn - men børn er meget velkomne til at tage deres forældre eller bedsteforældre med

Hvornår

Turen finder sted hver torsdag den 13. juli til 3. august kl. 10-12.

Pris: 150 kr.

Praktisk information

For børn fra 4-12 år.

Husk praktisk tøj efter vejret – og tag gerne et lille håndklæde med, det er svært ikke at få våde tæer.
Medbring madpakke og drikkevarer, da aktiviteten afsluttes ved naturrummet, hvor der er borde og bænke, og I kan nyde jeres medbragte frokost og kigge på områdets fugle og dyr.

Vi ses på: