Fyrtårn på Æbelø

Æbelø Fyr

Foto: VisitNordfyn
Attraktioner
Bygningsværker og bymiljøer
Adresse

Æbelø

5400 Bogense

Kontakt

E-mail:info@visitnordfyn.dk

Telefon:64812044

Et af de vel nok smukkest beliggende og bedst bevarede fyrtårne i Danmark ligger på Æbelø.

Det er samtidig det sværeste at komme til.

Æbelø er det meste af året ubeboet, og måden, hvorpå man kommer dertil, er enten ved at vade ad vadevejen ved lavvande eller ved at lægge til i små både, kanoer eller kajakker langs stranden eller ved den lille, gamle havn.

Fyret er bygget af bornholmsk granit i 1883. Det er bygget sammen med den smukke fyrmesterbolig.

Der er ikke offentlig adgang til nogen af bygningerne på Æbelø. Øen ejes i dag af Aage V. Jensens Fonde og er fredet.

Fyret er et anduvningsfyr, hvilket vil sige, at det lyser ekstra kraftigt, eftersom det skal angive, at nu kommer man fra åbent vand til kystnært farvand.

En historie fortæller, at i vinteren 1871 spillede fyret en rolle i en dramatisk hændelse. Isen havde lukket for færgetrafikken over Storebælt, og folk måtte krydse bæltet ved at vandre ved siden af isbåde. Fire af disse kom i drift med isen, og først to døgn senere kom man i land på Æbelø.

Ved opførelsen var Æbelø Fyr forsynet med roterende linseapparat og 3-vægers brænder, der senere i 1909 blev ændret til en glødenetsbrænder, som igen kun 10 år senere blev erstattet med en acetonegasbrænder.

Fyret var det første fyr i Danmark, der havde gruppeblink.

Adresse

Æbelø

5400 Bogense

Relaterede produkter

Opdateret af: