VisitNordfyn
Kunsten ind i byen Søndersø - pige maler med fingrene

Kunsten ind i byen - Søndersø 25. juni 2021

Oplev lokale kunstnere, aftenskoler og andre kreative grupper – lige midt i Søndersø Bypark den 25. juni.  Der vil være kunst, arbejdende værksteder, udstillinger, hygge og rig mulighed for at du og din familie kan prøve kræfter med forskellige materialer og aktiviteter.

Fredag den 25. juni skydes sommerferien i gang i Søndersø Bypark kl. 15 – 18 med aktiviteten ”Kunsten ind i byen”. En gratis oplevelse med nordfynske arbejdende værksteder/udstilling, og hvor du og familien kommer helt tæt på.  Samtidig er der en række spændende kreative aktiviteter, som både børn og voksne kan prøve kræfter med.

Søndersø Bypark er også stedet, hvis børnene har lyst til at skate eller køre på løbehjul. I byens butikker er der også mulighed for at gøre en god handel.

Stande, aktiviteter og COVID-19

Alle stande og aktiviteter er åbne fra kl. 15 – 18, og det er gratis at deltage i de forskellige, sjove aktiviteter. Venligst vær opmærksom på, at der ved visse aktiviteter er begrænset antal pladser. De gældende COVID-19 retningslinjer følges i forhold til afstand samt antal og der vil være håndsprit tilgængelig i området.

Du kan opleve og prøve disse aktiviteter, og nedenfor kan du læse mere om de enkelte stande:

  • Malerier og skulpturer v. Emil Tonne
  • Bliv graffiti maler for en dag
  • H. C. Andersen og Glad Dag Busseronne
  • Bp-galleri v. Berit Pedersen
  • Ice for Kids - Skær din egen isskulptur
  • Tegn og mal dit eget fantasidyr
  • Filtning v. Grindløse-Bogense husflid
Kunstner Emil Tonne maleri
Malerier og skulpturer v. Emil Tonne

Mød kunstneren Emil Tonne og oplev nogle af hans fantastiske malerier og skulpturer. Emil vil male live under eventen, hvor du også vil have mulighed for at købe de udstillede værker, høre om maleteknikker og stille spørgsmål.

Emils kunst er inspireret og fanget fra hans dybe interesse for interkulturel kommunikation og menneskers forskellige åndelige opfattelser og kulturmæssige diversitet, samt menneskers interaktion med naturen og dyrene.

Kunst grafitti
Bliv graffiti maler for en dag

I workshoppen vil børn og voksne få lov til selv skabe et graffiti-maleri med spraymaling under kyndig vejledning af graffiti kunstneren BecomeOne.  Først fortæller han lidt om graffiti og streetart-kunstformen, og så får du gode råd, ideer og vejledning til hvilke motiver, du selv kan til at male. Så er det ellers bare at slippe fantasien løs.

Alle kan være med, dog vil der være begrænsede antal pladser.

Mogens Godballe og Benedicte Riis med bogen H. C. Andersen TRICKS og Benedicte iført én af de farverige busseronner
H. C. Andersen og Glad Dag Busseronne

Mød Mogens Godballe, som præsenterer og sælger farverige fortællebilleder, sjove og lærerige spil og nyskabende eventyrlege for børn og voksne ud fra den nye bog, H. C. Andersen TRICKS, skrevet af Benedicte Riis.

På standen kan du også se og prøve de flerkulturelle busseronnebluser, som Benedicte er iført på billedet. Alle de farverige stoffer stammer fra spændende steder i verdenen, og Benedicte står til at fortælle de mange gode historier.

BP-galleri kunst maleri
Bp-galleri

Mød kunstneren Berit Pedersen. Berit er selvlært billedkunstner og har malet i ca. 30 år. Hun maler primær abstrakt kunst med akryl. På standen kan du opleve en lang række af Berits værker, og det er også muligt at købe disse værker. Børn såvel som voksne er meget velkomne til også at prøve kunsten af.

Ice for Kids
Ice for Kids - Skær din egen isskulptur

Skær din helt egen skulptur. Ice for kids er en del af et isskulptur koncept, som billedhuggeren Søren Cip Nielsen har udviklet.  

Aktiviteten starter kl. 15.00, 15.45, 16.30, 17.15, og der vil være begrænsede antal pladser.

Alle som er fyldt 7 år kan deltage, dog skal børn under 10 år være ifølge en voksen.  Søskende mellem 5 og 7 år har mulighed for et separat bord med særlige værktøjer.

Fantasidyr fra Nordfyns Billedskole
Tegn og mal dit eget fantasidyr

Gamle bøger og vilde tegninger. Tegn og mal dit eget fantasidyr på gamle bogsider. Det kan være alt fra dit yndlingsdyr til farlige drager eller dinosaurusser.

Der er masser af inspiration på standen, og du kan også bruge billeder fra din egen mobil som motiv. Børn og voksne i alle aldre er velkomne, når Nordfyns Billedskole inviterer indenfor.

Filtning hos Grindløse- Bogense Husflid
Grindløse-Bogense husflid filtning

På standen vil der være en lille udstilling af Grindløse-Bogense Husflid’s husflidsting, og der vil også blive filtet små ting. Måske du selv har lyst til selv at prøve at få hænderne i sæbevand og filte – så kig endelig forbi.

Grindløse-Bogense Husflid - mere end 140 år gammel og stadig fuld af liv. Engang var husflid en nødvendighed. Manglede man noget, måtte man lave det selv. I dag finder mange ro og fordybelse i håndværket og finder glæde ved at skabe og være sammen med andre om en fælles interesse. Genbrugstanken og interessen for at bruge naturmaterialer er der stadig, hvilket gør husflid til en grøn bevægelse.

Carna Camacho kunstweekend
Carna Camacho

Billedkunstneren Carna Camacho glæder sig at male sammen med alle som har lyst. Alle må bruge farver og sætte er præg på lærred, og til sidst vil Carna “samle “ billedet og skabe noget ud af alles bidrag.

Det bliver et fantastisk maleri med Camacho præg! Kom og vær med.

Kunst for børn male sten
Mal på sten

Slip din kreative sjæl løs og mal de sjoveste, skønneste, skøreste eller flotteste motiver på sten.

Find vej

Adresse

Søndersø Bypark, Toftekær 7, 5471 Søndersø

Kontakt

E-mail: info@visitnordfyn.dk

Telefon: 64812044

Kort

Åbn i Google Maps
Adresse

Toftekær

5471

Koordinater

Længdegrad : 10.2488137

Breddegrad : 55.482316