Værkstedgalleriet udstillingslokale

Bustur til Værkstedsgalleriet

Foto: Værkstedsgalleriet

Velkommen til Egelund, hvor kunst, historie og arbejdende værksteder er et og samme sted. Billedkunstner Karen Engholm Jensen og motorsavsskulptør Allan Bo Jensen byder indenfor i deres fælles hjem, hvor de arbejder med deres kunst og udstiller deres egne og andres værker.

Gården Egelund er fra 1802 og har oprindeligt tilhørt sprogforskeren Rasmus Kristian Rask’s slægt. Rasmus Kristian Rask var en berømt dansk lingvist, som levede fra 1787 til 1832, og som kom på gården. Hvor det før var sprogforskeren og gårdens ”kloge” koner udi sjældne medicinplanter, der huserede på stedet, er det i dag de kunstneriske aktiviteter, der folder sig ud.

Kunstnerpar byder indenfor

Værkstedsgalleriet er ejet af kunstnerparret Karen Engholm Jensen og Allan Bo Jensen. Karen er billedkunstner og udstiller foto, psaligrafi og malerier i galleriet. Allan Bo er meget anerkendt som motorsavs-træskulptør, og hans værker kan ses over hele landet.

Vikingehal og mongolsk yurt

Stedet rummer udover galleri også en spændende vikingehal med herregårdskomfur, skulpturer, skind og langborde.

Besøg den mongolske yurt, oprindeligt et telt og bolig for nomader i Mongoliet og her et smukt og stemningsfuldt dekoreret rum med plads til formidling.

Formidling til grupper kan arrangeres i både vikingehal, yurt og galleri.