Besøg Henrik og Mette på deres landbrug, hvor de opdrætter tyrekalve og sælger kødet i deres gårdbutik. De serverer lækre smagsprøver og fortæller om deres arbejde med kød i verdensklasse.
Henrik og Mette driver et landbrug på 60 ha og opdrætter ca. 100 tyrekalve til direkte salg i deres gårdbutik.
Tyrekalvene er ”overskud” fra traditionel produktion, og Henrik og Mette henter dem fra 2 mælkeproducenter og opdrætter dem derefter med fokus på dyrevelfærd.
På besøg i stalden kommer I rigtig tæt på de mange tyre i forskellige størrelser.
Enemærket Kalveproduktion har udviklet kalveopdræt til en niche med kød i verdensklasse – i hvert fald efter Henriks udsagn, men smag selv.
Ægteparret sælger de mange udskæringer fra gårdbutikken både fersk og som frossen kød. Desuden sælger de æg fra deres fritgående høns.
Henrik viser rundt på gården og fortæller historien fra jord til bord.
Mette disker op med smagsprøver og en forfriskning.
De bor i skønne omgivelser tæt på landsbyen Lunde og Klintebjerg Havn ved Odense Fjord.
Salgschef
Direkte: | +45 40434885 |