©  Foto:

Bogø Pumpemølle

Den gamle pumpemølle var med til at inddæmme Odense Fjord - og derfor kan du i dag gå rundt på Fjordmarken!

Bogø Pumpemølle blev bygget i 1873 for at være med til at afvande Fjordmarken.

Der var blevet lavet en stor inddæmning i området i 1818, men den tidligere havbund lå hen som høslæt, og pumpemøllen skulle være med til at forbedre jorden.

Bogømøllen var meget effektiv til at pumpe vandet ud i havet, og den havde et vingefang på 90 fod (ca. 28 m) og ca. 75 hestekræfter.

Der boede skiftende møllebestyrere ved siden af pumpemøllen sammen med deres familier, og de drev lidt landbrug på stedet.

Vingerne på den gamle Bogø mølle blev fjernet kort efter 2. verdenskrig, for da var møllen slidt og fungerede ikke særligt godt længere.

Møllen blev erstattet af en pumpestation, der stadig er i funktion.

Bogø Pumpemølle er i privat eje og kan kun ses fra vejen.