Guidet cykeltur til Gyldensteen Strand

Tag med på en spændende cykeltur til Gyldensteen Strand og få en masse gode historier!

Ruten er på 26 km, og det meste af turen køres ad grusveje, skovstier og markveje. Kun få kilometer køres på mindre trafikeret landevej. En del af ruten foregår på skovstier og markveje, som ellers kun må bruges af lodsejeren. Du får altså en enestående mulighed for at opleve steder, hvor ingen andre må komme. 

Gyldensteen Strand er et fantastisk naturområde, der tidligere var inddæmmet. Her er genskabt en kystlagune og en ferskvandssø, og et sumpområde er bevaret. Her er meget smukt, og I får en masse spændende historier om området.

På cykelturen er der mange korte ophold undervejs, hvor I kan høre mere om bl.a. Bogense Torv og Skt. Nikolaj Kirke, Stegø Mølle, Fugletårnet, Gyldensteen Slot, Ålebækengen, Harridslevgaard, Bogense Bybæk, Bogense Marina og Gl. Havn.

Der er toiletter ved Nørre Sandager Kirke og Gyldensteen Strand.
Der kan ikke købes drikkevarer m. m. på turen.

Tider og priser

Pris pr. deltager:
Voksne DKK 50,-
Børn (10-14 år) DKK 25,-

Turen køres hver tirsdag fra turistkontoret i Bogense, Vestre Havnevej 9B. Mød op inden kl. 10:00.

Du behøver ikke tilmelde dig - men vil du være sikker på en plads, så klik her og book turen.

Har I lyst til at arrangere en guidet cykeltur selv? Kontakt guide Børge Pedersen og aftal en tur.

Minimumspris: DKK 500,-. Derudover er prisen DKK 50,- pr. deltager.
 

Åbningstider

27/06/2017 - 15/08/2017 Tirsdag 10:00 - 13:30

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordfyn info@visitnordfyn.dk
 

Kontakt

Adresse

Vestre Havnevej 9
5400 Bogense

Mobiltelefon

+45 23110885

Fakta

  • Type

    • Cykeltur

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.08189031
Latitude : 55.56681414