Vand og strandliv på Nordfyn

Foto: Jens Wognsen

Nordfyn har dejlige børnevenlige sandstrande, hyggeligt havneliv med flotte både, sjovt badeland og en lang kystlinje, hvor du kan sejle i havkajak, kitesurfe eller prøve SUP-boards.

Plask i vandet!

Vand, sand og de bedste strande på Nordfyn

Nordfyn har Fyns længste kystlinje på 154 km og nogle af Fyns bedste strande. Her kan børnene soppe i det lave vand, mens mor og far soler sig. Hvis I gerne vil bevæge jer lidt, så kan I spille beachvolley, flyve med drage og meget andet på stranden.

Er havet noget, man sejler i? Så læg til ved en af de hyggelige havne eller en af Fyns største marinaer i Bogense. Eller tag på en sejltur på M/S Castor. I kan selvfølgelig også selv leje en båd, hvis I har lyst til at udforske kysten i en havkajak eller jolle.

Nordfyn har også fremragende fiskepladser, så der er nok at give sig til ved kysten.

Regner det? Så kan I slappe af ved svømmepølen. Bare hop ud i det - Nordfyn er dejlig ved vandet.

Lej en båd

Sejl rundt i Odense Fjord eller Kattegat - eller inde i landet i den helt rolige Langesø!

Har du din egen båd, eller leder du efter et slæbested? Der er slæbesteder på Nordfyn ved Skåstrup Strand, Bogense Havn, Fuglsang Strand og Klintebjerg Havn.