Guidet cykeltur til Gyldensteen Strand

Tag med på en spændende cykeltur i pragtfuld natur til Gyldensteen Strand, Gyldensteen Slot og renæssanceslottet Harridslevgaard.

Ruten er 26 km, og det meste af turen køres ad grusveje, skovstier og markveje. Kun få kilometer køres på mindre trafikeret landevej. En del af ruten foregår på skovstier og markveje, som ellers kun må bruges af lodsejeren. Du får altså en enestående mulighed for at køre, hvor du ellers ikke kommer. 

Gyldensteen Strand er et fantastisk naturområde, der tidligere var inddæmmet. Her er genskabt en kystlagune og en ferskvandssø, og et sumpområde er bevaret. Her er meget smukt, og I får en masse spændende historier om området.

På cykelturen er der mange korte ophold, hvor I kan høre om bl.a. Bogense Havn, Bogense Torv, Skt. Nikolaj Kirke, Stegø Mølle, Gyldensteen Strand, Ålebækengen, Gyldensteen Slot og Harridslevgaard Slot.


Der er toiletter ved Nørre Sandager Kirke og Gyldensteen Strand.
Der kan ikke købes drikkevarer m. m. på turen.

Turen køres hver tirsdag fra turistkontoret i Bogense, Vestre Havnevej 9B og varer fra kl. 10 til ca. 13.30.

Mød op inden kl. 10:00.

 

Billetten kan ikke refunderes

Booking

1. Vælg produkt(er)

Guidet cykeltur til Gyldensteen Strand - voksen 50,00 DKK
Guidet cykeltur til Gyldensteen Strand - barn (10-14 år) 25,00 DKK

2. Vælg dato

Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Børges cykelture

Udbyder af cykelture ved Bogense