2017-2018 Telenet UCI Cyclo-cross World Cup i Bogense

Ta' med til World Cup i cyklecross i hjertet af Bogense!

Til november kommer verdens bedste cyklecross-ryttere til Bogense på Nordfyn.

Søndag 19. november 2017 afvikles en af UCIs ni World Cup afdelinger i cyklecross på en indhegnet bane ved havnen og Kyst Camping i Bogense. Eventen er en forsmag på VM i cyklecross, der afvikles i Bogense 2. – 3. februar 2019.

Cyklecross-sporten er populær på grund af intens sportslig underholdning, hvor du kommer helt tæt på rytterne og mærker pulsen. Som tilskuer får du den fedeste live cykeloplevelse. I Bogense kan du blandt andre opleve det danske stortalent Simon Andreasen, der i 2015 blev juniorverdensmester i cyklecross.

Cross-disciplinen oplever i disse år en rivende udvikling, hvor verden uden for Belgien og Holland har fået øjnene op for sporten og oplever en massiv vækst i interessen for cyklecross.

Vi glæder os derfor til at byde dig velkommen til en stor international cykelevent i hjertet af Bogense.

 

Program for World Cup i Cyklecross

Søndag d. 19. november

Kl. 10.00            Herre junior

Kl. 11.20            U23 Herrer

Kl. 13.00            Dame Elite/U23

Kl. 14.30            Herre Elite 

 

Arrangører 

Eventen arrangeres i et samarbejde mellem Nordfyns Erhverv og Turisme, Sport Event Fyn, Sport Event Denmark og Danmarks Cykle Union.

 

Kender du cyklecross-sporten?

  • Cyklecross køres på en indhegnet bane på 2,5 – 3,5 km. Rytterne kører 7-10 omgange.
  • Underlaget består af græs, asfalt og grus.
  • Der er op til seks forhindringer, hvor rytterne tvinges af cyklen.
  • Cyklecross sæsonen løber fra september til marts.
  • Der afvikles ni World Cup afdelinger i 2017-2018 sæsonen.
  • Der køres i fire klasser: Junior Herrer, U23 Herrer, Dame Elite/U23 og Herre Elite.

Åbningstider

19/11/2017 - 19/11/2017 Søndag 10:00 - 16:00

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordfyn info@visitnordfyn.dk
 

Kontakt

Adresse

Vestre Havnevej 9B
5400 Bogense

Telefon

+45 61960570

Fakta

  • Type

    • Sport

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.081890307854
Latitude : 55.566814142907